fredag den 28. december 2007

Oh noes, en fjæsbog

Ja de er sgu trist, men nu har alle andre en Facebook, så jeg har også oprettet en. Og ja, hvis alle de andre hoppede ud fra en bro, så gjorde jeg det nok også. Den er at finde her (hint: ordet 'her' er et link).

onsdag den 25. juli 2007

Minigolf i Århus

Som tidligere beskrevet (her) er der en minigolfbane på taget af Bruuns Galleri i Århus.
For et stykke tid siden begyndte Århus Minigolf så at reklamere for sig selv og deres nye bane på toppen af midtbyen.
Så derfor var Katrine og mig oppe og prøve deres baner den anden dag.

Det er virkelig en af de flotteste og mest interessante minigolfbaner jeg har prøvet. Alle banerne har et eller andet specielt man skal tænke over. Her er det ikke bare firkantede baner hvor forhindringerne er nogle træbjælker der er sat vinkelret på banens kant.
Nej her er der både bunkere, vand, rough, green, roterende møllevinger, bakker og alt muligt andet.

Golfelementerne er implementeret på en smart og lidt skæg måde. Vand er en tynd blå måtte der ligger på banen (udskåret så formen ligner en vandforhindring), bunkers er noget lysebrunt der enten var noget tæppe eller noget kork (med tilhørende sænkning af boldens hastighed), roughen er en mørkegrøn plastik måtte (den hårde type man normalt ser udenfor).
Der er så lavet specielle regler omkring disse elementer (f.eks. skal man starte forfra hvis man rører ved vandet).

Alle disse elementer, sammen med banernes udformning med bakker, volde, huller, hældninger og alt muligt andet, gør det til en absolut fantastisk minigolfbane.

Herunder på billederne kan man se nogle af de mere golf'ede baner :)

På den til venstre kan man se to vandhuller og banen der hælder derned imod. Så kommer der en bakke op til greenen og en bunker til sidst :)
Til højre er der en bane med mange bakker på og en tidlig bunker. Et vandhul for enden samt rough'en modsat hullet.


Herunder ses en af de sidste huller (der er selvfølgelig 18 huller). En bunker i starten efterfulgt at et vandhul (hvor man samtidig skal forsøge at skyde rundt om hjørnerne og rough'en). Herefter kommer en bakke op til greenen, hvor der er både et stykke rough (i lyset bagerst) samt en jordvold (ikke synlig på billedet) man kan komme til at lægge bolden bag.



Jeg var sgu imponeret. Altid god underholdning når der bliver gjort lidt ekstra ud af det og man ikke bare skal banke bolden på så mange bander som muligt.

Det kan klart anbefales at prøve. Der er en lille bar deroppe så man kan få en øl/sodavand, masser af plads og dejligt stille.

søndag den 22. juli 2007

Metallica i Århus

Opdatering : Udover de videoer der er linket i bunden, er der nu også et link hvor man kan downloade de fleste af numrene som mp3'er (altså optagelser fra koncerten) i rimelig god kvalitet.
På grund af strømafbrydelsen, er det nu også muligt at downloade den sidste halvdel af koncerten fra LiveMetallica.com (dette er de samme numre som linket i bunden og helt lovligt).

Som bekendt var der Metallica koncert i Århus den 13. juli. Det var som en del af deres 'Sick of the Studio' tour hvor de kommer rundt til 12-15 forskellige storbyer.
Vi var selvfølgelig derude (med vi mener jeg en helt masse fra Tjæreborg) og de fleste havde fået billetter fra lang tid siden.
Personligt havde jeg ikke set Metallica live siden Roskilde festivalen i 200x (hmm, kan sgu ikke huske hvornår det var, det er så lang tid siden :D ) så jeg var rigtigt spændt på en fed koncert.

Der var et lille uheld med lyden i andet nummer (hvor lyden helt forsvandt for publikum), men det er jeg sgu ligeglad med. Ellers var det (for mine ører) kanon hele vejen igennem.

Set-listen var som følger:
  • Creeping Death
  • For Whom The Bell Tolls
  • Wherever I May Roam
  • Disposable Heroes
  • Welcome Home (Sanitarium)
  • ...And Justice For All
  • The Memory Remains
  • No Leaf Clover
  • Orion
  • Fade To Black
  • Master of Puppets
  • Battery
    - - - - Ekstra
  • Sad But True
  • Nothing Else Matters
  • One
  • Enter Sandman
    - - - - Ekstra ekstra
  • Whiplash
  • Seek and Destroy

Og hold da kæft koncerten var fed, det er sgu svært at beskrive. De bedste 670 kroner jeg har brugt i meget lang tid. De spillede alle de fede jeg gerne ville høre (bare ærgerligt med 'For Whom the Bell Tolls') og stemningen var fantastisk.
Men jeg havde godt nok ondt i nakken et par dage efter. Det er sgu over 10 år siden jeg sidst har headbanget ;)

Desværre måtte man ikke tage billeder eller filme derinde, men jeg har alligevel fået fat i et par billeder og nogle videoer.

Billederne er lidt store og kvaliteten er desværre derefter. Men det er hvad manglen på lys kan gøre ved et mobilt kamera.

Ved at gøre klar til første nummer:


Senere på aftenen, andre numre:



Grillib senere på aftenen:


Lyden og billedet på videoerne bærer præg af at det er fra en mobil og der ikke er så meget lys. Desuden er der forsvundet en del kvalitet i konverteringen til wmv format (som jeg tror alle kan afspille). De fleste af videoerne er korte, med f.eks. første vers eller lignende.

For at downloade (eller streame) videoerne, følg det tilhørende link. Der kan videoen hentes ved at klikke på pilen, eller streames ved at klikke på navnet.

Intro og Creeping Death (hele nummeret)
Fade to Black
Sad But True
One (gunfire og første vers)
Seek and Destroy

Linket herunder fører til en zip fil med 10 numre fra koncerten.
Mp3'er

fredag den 13. juli 2007

Cypern del 2

Sidste indlæg omkring vores ferie til Cypern.

Som en del er bekendt med, er jeg jo ikke verdens mest habile svømmer. Men jeg er blevet bedre (og har gået til svømning om aftenen :o ) så i år kunne vi få mere ud af poolen/havet end sidste år.
Da vi så fik muligheden for at komme ud og dykke i havet for 25£, var vi jo næsten nødt til at tage imod tilbuddet :)
(Billederne herunder er taget med et engangs undervandskamera, så kvaliteten er ikke i top)

Vi kørte med en flink australier (tror jeg han var) ud til deres dykkercenter, der så tilpas professionelt ud. Der fik vi lidt undervisning i hvordan man betjener udstyret samt omkring håndtegn og sådan (Ø!).
Herefter tog vi udstyr på og gik ud i en lille bugt, hvor vi skulle vænne os til at have udstyret på og trække vejret under vandet.


Efter at have vænt sig til det, dykkede vi ned og ud. Det var en fantastisk oplevelse.
Aldrig har man været mere fri. Kunne svømme op, ned, bagud, fremad alt efter hvad man ville. Der var luft nok, og man kunne se langt.


Det er svært at beskrive, men det var sgu en dejlig følelse at være under vandet på denne måde. Det var lidt som at være i et kæmpestort rum, hvor gulvet var af sand og taget var vandoverfladen. Vandet mærkede man kun når man så boblerne.


Vi så også en lille blæksprutte dernede :)


Her er vi så lige kommet op af vandet efter ca. 40 minutters svømning :)


Generelt kan dette kun anbefales (og at tage et dykkercertifikat, som er næste skridt), da det simpelthen var fantastisk.


Og så en lille kuriositet ved Cypern.
Som folk jo nok er klar over, er Cypern delt i to.
Den sydlige del er den græsk-cypriotiske del, der i daglig tale kaldes Cypern og som er med i EU.
Den nordlige del er den tyrkisk-cypriotiske del.

Cypern var ét land indtil 1974 hvor Tyrkerne, efter en længere periode med ballade mellem de to grupper på Cypern, valgte at rykke ind med militæret og sikre en del af landet til sin egen etniske del af befolkningen.
Hele den historie gider jeg ikke gennemgå her, den er heller ikke synderligt relevant (eller spændende :D ), men kort fortalt fulgte Tyrkerne bare den aftale der blev lavet med England og Grækenland efter Cyperns uafhængighed (i 1960). Dog skal det lige nævnes at aftalen aldrig gav Tyrkiet lov til at tage en del af Cypern som en ny Tyrkisk delstat.
Men umiddelbart er det forfærdeligt og ganske urimeligt at de indtager et andet land, specielt fordi nord-Cypern nu officielt er en del af Tyrkiet (selvom ingen lande har accepteret det).

Fra kort tid siden blev grænsen mellem nord og syd åbnet, så man nu kan komme op og se hvordan Cypern så ud i 1974 (tror ikke tyrkerne har renoveret noget siden der). Og det var sgu ret skræmmende. De har simpelthen omdøbt alt til tyrkiske navne og stjålet kirker/katedraler osv.

Men specielt i den gamle hotelby Famagusta. Her smed tyrkerne alle græsk-cyprioter ud af byen (de fik en time til at pakke og bor stadig i flygtningelejre i syd-Cypern). Hele den græsk-cypriotiske del af byen har så stået tom og indhegnet siden da. En hel kilometer strandby med hoteller, butikker, beboelse, veje osv. har nu ligget i over 30 år og rådnet op.
Nogle steder så det ud præcist som i Full Metal Jacket, der hvor de rykker ind i byen mod hende snigskytten.
Men det er ikke tilladt at tage billeder, da det er militærtområde.

Det er sgu skræmmende at se, at et land der gerne vil ind i EU, stadig ikke har kunnet finde en rigtig løsning på dette problem. Et problem de forsøgte at løse med militær, men som fejlede præcist som alle andre militære løsninger.

mandag den 9. juli 2007

Die Hard 4

Lige en lille opdatering. Vi var inde og så Die Hard 4 den anden dag og hold da kæft det er en fed film. Den havde alt hvad en rigtig actionfilm skal have og i modsætning til 2'eren og 3'eren var den ikke dårlig. Men derimod fuldt på højde med den første. Action fra ende til anden, med en helt masse fantastiske indslag, f.eks. hvor han vælter en person ud af en helikopter ved at køre en brandhane i stykker under den. Men den skal ses, ikke høres om. Så hvis du endnu ikke har set den, så kom i biografen (eller på nettet).

fredag den 29. juni 2007

Ferie på Cypern

Sommerferien i år, bestod af en tidlig uge på Cypern. Vi tog afsted mandag den 18. juni og kom hjem i mandags (den 25. juni).

Vi boede i feriebyen Ayia Napa (Agia Napa), der ligger på Cyperns sydøstkyst.
Det var et hyggeligt hotel (eller rettere en lille samling hoteller), ved navn Pavlinia, med tilhørende pool og bar. Som de fleste hoteller i Ayia Napa lå vores hotel dejligt centralt. Ca 200 meter fra midtbyen og 1 kilometer til stranden.



Ayia Napa er lidt Cyperns svar på Ibiza. Byen har omkring 2600 indbyggere, men mange gange det i feriesæsonen. Hele byen består af hoteller, restauranter og barer/klubber. Det virker som om hele byen er centreret omkring restauranterne og klubberne, overalt er der folk med flyers og alle steder har en til flere "indsmidere" der forsøger at lokke folk ind med alt muligt.
Det er meget rart når man alligevel er i byen,men pisseirriterende hvis man bare er på vej igennem.
Alligevel er det smart nok at man kan få en af indsmiderne til at give en dobbelt op og gratis shots :)
Drinken til højre hedder forresten 'Up the arse'. Det lyder lidt underligt når man bestiller sådan en på engelsk ('I would like one up the arse as well').



Med hensyn til barerne/klubberne havde de virkeligt gjort meget ud af det. Næsten alle stederne havde et tema (flintstones, Titanic, gammel engelsk borg osv.) og hele bygningen var udsmykket derefter. Flot og imponerende, men samtidigt grimt og usmageligt.
Vi var også inde på en skandinavisk bar, hvor de blandt andet serverede 'Ice shots' (der viste sig at være varm æblesnaps) og havde et fantastisk show på taget (udført til Firestarter med Prodigy).




De havde også en kikset lille O2-bar (ilt-bar) midt på gaden, der var åben om natten til dem der gik i byen. Heh. Den kan ses her til højre.



På trods af at vi tog afsted tidligt på sommeren var det smedevarmt, vi havde 41 grader om lørdagen. Det gjorde også at man brugte lidt ekstra tid i skyggen og at poolen var lidt dejligere at komme i :)
Vi nåede også til stranden en enkelt dag, selvom man skulle gå over 2 kilometer for at komme til den gode. Men så var det sgu også dejligt der :)

onsdag den 13. juni 2007

Eksamen og sommeferie

Så er første semester overstået på civilingeniøruddannelsen. På universitetet kører de efter kvarterssystemet, hvilket vil sige at de enkelte fag kun varer ca 7 uger plus eksamen, men så har vi også kun 3 af gangen. Derfor var vi til eksamen i midten af semesteret, i concurrency og distribuerede systemer, som begge blev bestået (10 og 11 tror jeg). I denne uge var jeg så til eksamen i indlejrede realtidssystemer og sikkerhed som også blev bestået (9 og 10). Kun machine learning blev ikke bestået og det gør det heller aldrig. Føj for et fag. Men nu er det sommerferie :) Så kan jeg lægge nogle flere timer hos Mjølner, hvor jeg i øjeblikket arbejde lige under 10 timer om ugen. Og så skal vi på ferie på mandag (den 18. juni). Vi tager lige en uge til Cypern :)

lørdag den 26. maj 2007

Ferie i Rusland, dag 4

Søndag 20/5:
I dag er den sidste rigtige dag, i morgen tager vi mere eller mindre direkte ud i lufthaven.

Vi var lidt rundt og kigge, bl.a. andet var vi nede og se den ukendte soldats grav uden parade, og vi var inde i Lenins mausoleum og se ham. herefter gik vi lidt rundt og var blandt andet inde og se Gorkij Park.
En blanding af park og tivoli, en lidt underlig blanding, men meget hyggeligt.
Så var vi på en restaurant og hang lidt ud.
Til sidst gik vi forbi den røde plads på vej hjem og så rubinstjernerne og Vasilij-katedralen om natten :)




Mandag 21/5:
I dag tog vi hjem :) ikke så meget andet at sige. Dog skal det lige nævnes at der er overraskende stor forskel på SAS og russiske Aeroflot.
Aeroflot har gratis mad på alle flyvninger og de flyver altid til tiden.
SAS tager 100 kroner for maden og de flyver aldrig til tiden.
Hmm..

Generelt kan jeg kun anbefale folk at tage til Moskva, hvis de gerne vil på storbyferie. Dog skal det lige nævnes at russerne ikke generelt er gode til engelsk og informationer altid gives på russisk. Så en guide, eller grundlæggende russiskkundskaber ville være en fordel.

Ferie i Rusland, dag 3

Lørdag 19/5:

I dag var vi lige forbi nede ved 'den ukendte soldats grav', men der var en eller anden parade. Det var vist en forening der havde et jubilæum, formentlig i forbindelse med krigen og noget med børn. Vores guide snakkede om at det vist var for de børn der havde hjulpet i krigen (altså anden verdenskrig, som russerne kalder 'Den store fædrelandskrig' og som kun gik fra '41 til '45).


Herefter tog vi ned og spiste på en gammel amerikansk diner fra 50'erne :D
damn, det var flot. Og maden var ægte amerikansk. Starlight Diner :)
Lige et par billeder fra metroen, jeg er sgu imponeret over hvordan den ser ud. Mosaikkerne er oppe i hulningerne i loftet med lamperne.


Herefter tog vi ud til universitetet, der også er en af Stalins søstre. Denne her er bare urimeligt stor, meget større end nogen anden bygning jeg har set. Et helt universitet samlet i en bygning. Inklusiv kollegier. Og der går over 100000 der.. (de har dog fået bygget enkelte små bygninger til på campus, da de er løbet tør for plads)
Billedet er fra den smalle side, jeg kunne ikke få hele bygningen med fra den anden side (på billede to mangler der en fløj på hver side). Endnu en utrolig flot bygning.


Bagefter var vi i sejrsparken, der er et nyt gigantisk monument bygget for at mindes og æres den store fædrelandskrig. Herefter tog vi ud for at spise og drikke igen, hvorefter vi tog i byen og hørte live musik. Katrine og Ida starter lige ud med 1 liter jordbær Caipirinha.


Og så kan det ikke anbefales at bestille gin og lemon i lande hvor man skal snakke engelsk :D
Føj for satan siger jeg bare. 300 ml friskpresset citronsaft, med frugtkød, og 4 cl gin..

Ferie i Rusland, dag 2

Fredag 18/5:
Den første dag med sommervejr :) Torsdag var der varmt, men overskyet. I dag er der blå himmel og 28 grader. Godt jeg ikke havde taget shorts med.. (billederne er fra om aftenen)


I dag tog vi på en rigtig tur til Kremlin (eller Kreml eller hvad det hedder på dansk) for at se. Det er en ret stor fæstning placeret midt i Moskva og jeg tror at langt de fleste har set billeder derfra :) Der var så rimelig mange mennesker derinde i dag, da det åbenbart var gratis for alle russere at komme ind, lige præcis den dag.
Inde i fæstningen er der en stor bunke katedraler, der historisk har været brugt til alt muligt i forbindelse med de russiske zar'er. F.eks. er der en hvor zar'en blev døbt, en hvor han blev gift, en til zarinaen, en til at blive begravet i osv. Taget på en rigtig katedral er selvfølgelig af guld :)


Vi var også inde i en lidt mindre katedral, hvor man kunne se sarkofagerne hvor alle de gamle zar'er lå. Det er den til venstre. Bagerst er præsidentpaladset.


Bagefter var vi lidt rundt og kigge, f.eks. på en enkelt at Stalins syv søstre, der er en række kæmpe bygninger Stalin byggede for at blære sig (det var vist fordi han mente at Moskva havde for få skyskrabere). De bliver i dag brugt til forskelligt, her er udenrigsministeriet (tror jeg det er, det billede langt fra er vist en anden søster, men den viser meget godt hvor flotte bygningerne er).


Deres metro er også utrolig flot. Marmor, statuer, mosaikker, guld osv. over det hele. Imponerende.

Ferie i Rusland, dag 1

Vi var på en lille Kristi himmelfartsferie i Moskva i sidste weekend (fra den 17/5 - 21/5).
Jeg har aldrig været i Rusland før (eller i Moskva, underligt nok), så jeg glædede mig meget til denne tur (der var en gave fra Katrine :) ).

Moskva er en by med utroligt meget historie, en stor del af det der er synligt derover er historie der knytter sig til kommunismen eller anden verdenskrig. Byen kan varmt anbefales som rejsemål til folk der gerne vil på en storbyferie.
Vi havde mellem 25 og 30 grader derovre hele weekenden, med skyfri himmel det meste af tiden. Byen er billig, nok mest i kraft af at russerne generelt er fattige, menneskene er venlige, byen er utrolig ren (der går folk overalt og fejer 24/7) og der er nok steder at tage hen og se på, til en lille ferie. Samtidig har de fantastiske restauranter og billig sprut ;)

Som storby minder den meget om f.eks. London, dog er den en del større. Metroen fungerer på samme måde, der er urimeligt meget trafik (i Moskva er der faktisk grotesk meget trafik), byen er gennemskåret af en flod (Moskva-floden) og den består en stor del af ældre udseende bygninger.

Men lige en lille gennemgang af vores tur :)


Torsdag 17/5:

Det var i dag vi ankom, så vi havde ikke de store planer. Først tog vi med en utrolig flot lufthavnsbus ind til byen.


Herefter gik vi ned på den Røde Plads for at kigge lidt og for lige at komme i Moskva stemning :D
En ting de russere er gode til er sgu at bygge stort. Rigtigt stort. Grotesk stort. Men det er imponerende pænt og man får en følelse af respekt og ærefrygt når man går rundt og ser deres monumenter.


Den kære Lenin ligger jo i hans mausoleum på den røde plads. Det ser sådan ud udefra (man må ikke filme derinde og det var lukket den dag).


Om aftenen var vi ude at spise efterfulgt at et besøg på "The discrete charm of the bourgeois", der er et smart diskotek/bar/restaurant sted, der lå tæt ved vores hostel. Jeg ved ikke hvad der er i Katrines drink, men det er min hånd til højre. Nu kostede de drinks jo også den nette sum af 190 rubler (hvilket er omkring 40 kroner ca.).

Pirates of the Caribbean: At World's End

Så den nye Pirates of the Caribbean film i går. Jeg var rimeligt imponeret over de to andre Pirats film, i kraft at det var rigtigt underholdende eventyrfilm, og havde af den grund store forventninger til den nye film. Til dem der ikke kan huske det, sluttede 2'eren (Dead man's chest) med at Jack Sparrow endte op i Davy Jones's kiste (eller hvad det nu er han har), Barbossa blev genoplivet fra de døde og den onde Lord Cutler havde fået fat på Davy Jones's hjerte. Will Turner og hende pigen var selvfølgelig ganske overflødige. 3'eren starter hvor 2'eren slutter, med at alle vennerne var ved at planlægge en sejltur til "den anden side", hvor Sparrow var. Til dette formål skulle de bruge nogle fantastisk smarte kort, der var i hænderne på en ukendt og ligegyldig asiatisk piratleder. Jeg vil ikke gennemgå hele filmen, da den nok skal ses :), men lige sige at jeg syntes historien er god, og som eventyrfilm bliver man helt vildt underholdt. Dog skal det lige nævnes at filmen er ekstremt lang, næsten 3 timer. Men det gør ikke noget, filmen leverer spænding, action og underholdning hele vejen igennem. Den levede klart op til alle mine forventninger. Specielt har Jack "the nutty professor" Sparrow fået flere personlighedsforstyrrelser af at være død, hvilket giver en masse sjove scener (selvfølgelig kun for dem der syntes det var sjovt i de andre film). Kort fortalt kan jeg varmt anbefale denne film til alle, der enten er fans af de to andre film, eller blot vil have god underholdning en aften. Syv tommelfingre op herfra.

mandag den 29. januar 2007

Jubii, tilbage på skolebænken

Startede på min kandidatoverbygning i dag. 2 år mere på skolebænken så kan jeg (igen) kalde mig ingeniør. Læser teknisk IT, med retningen Distribuerede realtidssystemer. Uddannelsen foregår hovedsageligt på universitetet (eller rettere i IT-byen på Katrinebjerg), men der er enkelte fag på IHA. Så denne gang giver det en ekstra udfordring at rejse i tid og rum, så det bliver muligt at have timer på universitet og ingeniørhøjskolen samtidigt. I dette semester skal jeg have fagene Distribuerede Systemer, Indlejrede Realtidssystemer, Concurrency (første kvarter) og Machine Learning (andet kvarter). Bruger det meste af min tid på at finde ud af universitets elendige informationssystemer. Her er sgu noget de kan lære af IHA. Hmm. Jeg har åbenbart glemt at skrive på at jeg også skal have et fag der hedder Security (i andet kvarter).

onsdag den 24. januar 2007

Children of Men

Vi så Children of Men i går og jeg må sige at det er lang tid siden jeg har set en så veludført film. Filmen foregår i 2027 i London området og handler om en fremtid hvor mennesket er blevet infertilt og der ikke er blevet født et nyt barn i over 18 år. Dette har medført at verden er kollapset i anarki og kaos og verdens yngste barn er lige død i en alder af 18 år. Vi følger en tidligere fredsaktivist (nu bureaukrat) der skal hjælpe en kvinde, der muligvis er hele verdens håb, gennem denne verden med vold og kriminalitet. Det var så rimeligt kort, men det er stort set det filmen handler om. Det er svært at sætte en finger på hvad der er godt, eller bedst, ved filmen. Der er, i mine øjne, simpelthen så mange gode ting ved den.
  • Kameraføringen. Filmen er simpelthen genialt godt filmet og flere gange bliver scener sgu filmet ud i én. F.eks. en 9 minutter lang flugtscene i en bil, hvor personerne snakker sammen og der sker en masse udenfor. Det giver en god autentisk følelse at scenerne ikke brydes op, og når der kommer f.eks. blod på kameraet lever man sig sgu ind i det. Desuden har jeg senere fundet ud af, at den generelt er filmet med håndholdte kameraer. En god artikel om special effects i filmen kan læses her (benyt BugMeNot. com eller addon til at finde et login).
  • Historien. For det første er hele historien meget troværdig (som en fremtidsfilm nu kan være). Ideen med pludselig infertilitet er måske lidt langt ude, men de problmer det medfører for verdenssamfundet er troværdige (for mig). Dog giver optøjerne og de indvandrerproblemer, der fremstilles i filmen, mere indtryk af overbefolkning end mangel på børn. Filmen er baseret på bogen "Children of Men" (Amazon.co.uk).
  • Rollerne. Generelt spiller alle de medvirkende godt. Den opførsel alle de mindre roller havde i filmen, var med til at give et meget autentisk indtryk af en verden i kaos. Og alle de vigtigste personer blev spillet rigtigt godt.
Der er sikkert en masse småfejl jeg ikke opdagede, men vi så den også uden undertekster (hvilket ikke kan anbefales). Sproget i filmen er meget britisk og hvis man ikke selv kan bestemme lydstyrken eller placeringen af højtalerne, er der flere steder i filmen hvor man skal holde tungen lige i munden. Ellers fatter man bjælder af det de siger. Filmen indeholder alle de ting der skal til for at give en god film. Et godt plot, gode skuespillere, troværdige scener osv. Derudover har den også en meget medrivende stemning, der til tider kan blive så spændende at de grænser til det uhyggelige. Man vil virkelig gerne have at det går dem godt. Dette er meget båret frem af de scener hvor der ikke klippes, så man ikke får en pause til at slappe af og få overblik. Man føler sgu næsten at man er der. Desuden indeholder filmen en række meget overbevisende og meget voldsomme actionscener, med alt hvad der dertil hører. Generelt kan filmen kun varmt anbefales.

søndag den 21. januar 2007

Ingeniør? Ja tak!

Så skete det langt om længe, jeg blev ingeniør. Fik udleveret diplomet lørdag til dimissionen og det er sgu en dejlig følelse. Nu er jeg ikke længere bare studerende, men rent faktisk uddannet IKT-ingeniør. Som omtalt tidligere skulle Allan og mig til projektforsvar på vores afgangsprojekt i torsdags. Det gik over al forventning og vi scorede lige 2 11-taller. Så mente vi også selv at vi havde fortjent diplomet ;) Ikke så meget mere herfra, nu vil jeg holde en "velfortjent" uges ferie, hvorefter jeg begynder på civilingeniør overbygningen. Jeg skal læse distribuerede realtidssystemer og vi begynder den 29. januar.

lørdag den 13. januar 2007

Shit town

Så slog Århus lige til igen. Normalt parkerer jeg min cykel i vores aflåste cykelrum, men i går holdt den lige en halv time udenfor. Det var åbenbart alt hvad der skulle til for at en eller anden stodder besluttede sig for, at han ikke behøver betale for sine ting. Cyklen var låst og var parkeret sammen med en masse andre cykler. Faktisk var min den bagerste i rækken, men det havde åbenbart ikke den store effekt. Og klokken var kun halv ti, men det var så dårligt vejr at ingen opholdte sig udenfor (bortset fra ham idioten der stjal cyklen selvfølgelig). Utroligt at der er folk som ikke mener de skal yde noget som helst for at få nye ting. Hvor svært kan det være at få sig et job og så selv købe en cykel? For helvede da også.

Eragon

Vi var inde og se Eragon i går. Til dem der ikke ved det, er det en eventyrfilm (nok mest for børn ;)) om en dreng, der skal redde den verden han bor i ved hjælp af en drage (ja ja, meget kort resume). Ved ikke hvad mine forventninger var til filmen, men jeg blev positivt overrasket. Historien er god, omend lidt hurtig til tider. Det virker som om manuskriptet oprindeligt har været meget længere, men der var ikke tid til det hele, så der bliver skøjtet lidt hen over nogle af elementerne i historien. Det betyder dog ikke noget, da den grundlæggende historie er helt fin og passer godt til en eventyrfilm. Dog skal det lige nævnes at en del skuespillerpræstationer virkelig var dårlige. Som f.eks. kongen der på intet tidspunkt var bare det mindste overbevisende. Det er tydeligt at enkelte elementer i filmen er "lånt" fra andre eventyrfilm (LoTR f.eks.), men igen gør det ikke noget. Det virker ikke på noget tidspunkt som en kopi og de elementer kunne ligeså godt være fundet på af den oprindelige manuskriptforfatter. Filmen er også utroligt godt lavet. Det CGI der er med (dragen f.eks.) ser fantastisk ud og virker meget overbevisende, og generelt er scenerne utroligt flotte. Hvis man kan lide eventyrfilm kan Eragon varmt anbefales herfra. Dog skal man lige være opmærksom på at filmens målgruppe ikke ligefrem er den aldersgruppe som jeg er en del af. Mig og Katrine var vel ca. lige så gamle som de fem små knægte, der sad foran os, tilsammen. ;)

onsdag den 10. januar 2007

Nyt år, nyt indhold

Lang tid siden jeg sidst har skrevet noget her. Havde travlt med mit afgangsprojekt i december måned, gad ikke blogge i juleferien, havde eksamener i starten af januar og nu er vi så her. 2007. Jeg bliver forresten ingeniør om 2 uger. IKT-ingeniør (Information- og KommunikationsTeknologi). Mere præcist den 20. januar skal jeg til dimission. Har brugt det sidste semester på at lave afgangsprojekt sammen med Allan (der allerede har fået job). Projektet omhandlede en automatisk kørelogbog, der via Bluetooth skulle hente oplysninger om hvornår bilen bevæger sig samt hvor langt den kører. Køredata (hvor kørte man hen, hvad var formålet med kørslen, hvilke udgifter var der forbundet med det, osv.) skulle kunne synkroniseres med en server via internettet. Opgaven var så at udvikle denne elektroniske kørelogbog og få den til at fungere på de fleste moderne mobiltelefoner. Det har været et utroligt spændende projekt, som har taget en meget stor del af vores tid i sidste semester. Den 18. januar skal projektet forsvares. Har desuden taget 2 små skridt mere henimod at blive ingeniør. Var til eksamen i MIC (microcontrollere) i går (tirsdag d. 9/1) sammen med Allan og Martin V. Vi havde lavet en simpel musikafspiller, der kunne gemme og afspille små musikstykker. Desuden var det muligt at komponere nyt musik og overføre det til musikafspilleren. Det gav et dejligt 9-tal :-) I dag var jeg så til eksamen i DSP4 (digital billedbehandling). Jeg trak 'Farvebilleder' som emne og fortalte alt hvad jeg vidste om emnet (ikke ret meget ;-)). Bagefter skulle jeg snakke lidt om Fouriertransformationer af billeder. Det gav ligeledes et 9-tal. Så indtil videre går det helt fint med eksamener.