søndag den 26. november 2006

Casino Royale

--DENNE POST KAN INDEHOLDE SPOILERS TIL FILMEN CASINO ROYALE-- Var inde og se Casino Royale i aftes. Den helt nye James Bond film, det kan kun være godt. Eller det viste sig så at det ikke var den eneste mulighed. Det er helt naturligt at man har nogle forventninger til en James Bond film.
  • Han skal være cool, rolig og overlegen, som en rigtig britte
  • Skurken skal være ond og gemen og have til mål at ødelægge den verden vi lever i
  • Der skal nedlægges en hvis mængde damer hvoraf den ene er skurkens kæreste
  • James Bond skal benytte sig af diverse gadgets udviklet af MI6
  • James Bond er aldrig bange, han har ingen følelser og ved at han er uovervindelig. Men samtidig han har altid tid til en smart bemærkning og til at samle damer op
Desværre opfyldte filmen kun et af disse punkter og det var endda ikke overbevisende. Lad mig tage det fra en ende af.
  1. Han skal være cool, rolig og overlegen, som en rigtig britte. - Desværre var han ingen af delene i denne film. James Bond opførte sig som en arrogant, møgforkælet, amerikansk teenagefløs det meste af tiden. Hans udseende, opførsel og sprog mindede overhovedet ikke om en britisk efterretningsagent, men derimod mere som en amerikansk CIA agent fra en generisk Hollywood actionfilm. Det er sgu sørgeligt. Man tager ind for at se en James Bond film og så har de glemt at tage ham med i filmen. Jeg lagde godt mærke til at der var en de andre i filmen kaldte James, han kaldte også sig selv for James og han havde James Bonds arbejde, men jeg så ikke James før efter 2 timer og 41 minutter.
  2. Skurken skal være ond og gemen og have til mål at ødelægge den verden vi lever i. - Ond var han ikke. Mads Mikkelsen spillede fint og troværdigt, bare synd at rollen var dårligt skrevet og utroværdig. På intet tidspunkt syntes man at han er ond, på intet tidspunkt kommer han med en eneste trussel og så viser det sig sgu at han ikke engang er en skurk. Han er bankmand og ikke andet. Den rigtige skurk er ikke engang mand nok til at dræbe Bond, tværtimod tuder han som en kælling i filmens sidste minut. Men han er også kun med i 5 minutter.
  3. Der skal nedlægges en hvis mængde damer hvoraf den ene er skurkens kæreste. - Joh, han når da at være sammen med 2. Den ene dør, hvilket er en rigtig Bond ting, den anden dør sgu også, hvilket ikke er Bond's stil. Han prøver ikke engang at få fat i skurkens kæreste. Hvad værre er, opgiver Bond sin agent karriere for den anden kvinde. Det giver jo ingen mening, manden er jo alt for sej (se punkt 1).
  4. James Bond skal benytte sig af diverse gadgets udviklet af MI6. - Tror de eneste to ting var en gps/blodtryksmåler under huden og en mini aflyttedims. Begge ting forhandles i Matas...
  5. James Bond er aldrig bange, han har ingen følelser og ved at han er uovervindelig. Men samtidig han har altid tid til en smart bemærkning og til at samle damer op. - Bond var bange flere gange i filmen, han græd, var forelsket og alt muligt pjat. Sådan er Bond ikke. Hans bemærkninger var sjove, men mere dumsmarte end kloge, hvilket ellers plejer at være Bond's måde at sige ting på.
Alt i alt var den en god film. Den skulle bare have heddet Agent Jones: Casino Royale og handle om en nyudklækket CIA agent der får en lidt for svær opgave. --FLERE SPOILERS-- Samtidig giver det nogle problemer at de skruer tiden tilbage. Eller rettere, at de ikke skruer tiden for resten af verden tilbage, kun for Bond.
  • Q er ikke med i filmen, selvom han burde være en vigtig del af MI6 på dette tidspunkt.
  • Den kolde krig er slut (det giver jo overhovedet ingen mening).
  • M er en kvinde. Ja det var M jo så ikke da Bond startede i MI6.
  • James Bond starter som '00' agent ca 40 år efter hans første mission som 007.
  • Den unge James Bond er en amøbe i forhold til de ældre Bonds.
Hvis den skal have en karakter (og det skal den), må jeg nok give den lavere end jeg havde regnet med. På en skala fra 1 til 10, får Casino Royale 3. 2 point for at være en ok action film, 2 point for at bære James Bond navnet og 1 minus point for at vanære James Bond navnet Hvis det her er fremtiden for James Bond film, er jeg færdig med at se dem. ps. Og til dem der ikke ved det, er det her ikke første gang Sir Ian Fleming's bog Casino Royale er blevet filmatiseret. Jeg ville hellere have set "originalen".

mandag den 20. november 2006

Fundies say the darndest things

Jamen hvad kan jeg sige. Jeg er ikke selv religiøs overhovedet. Tror ikke på gud eller på skabelsen. I hvert fald ikke i den version der står i biblen. Desuden er der historiske fakta der viser at biblen, i sin nuværende udgave, ikke er andet en en række historier udvalgt af de gejstlige overhoveder fra mange år siden. Omvendt syntes jeg at det er helt fint at folk tror på gud (eller lignende), der kan findes hjælp, trøst og sammenhold i religion. Men det er slet ikke det jeg vil snakke om her. Det er derimod de religiøse fanatikere der findes, mere præcist de kristne fanatikere der findes i USA. Jeg har fundet en side, Fundies say the darndest things, hvor folk har samlet en række mere eller mindre interessante udtalelser fra de før nævnte fanatikere. Klik på linket her for at se top 100 over de sjoveste udtalelser. Siden er på engelsk, men den er det hele værd. Jeg kan varmt anbefale at man i det mindste ser top 100. For folk der slet ikke kan overskue at klikke på et link, eller benytter en browser hvor alle links kan betyde døden for deres windows installation (her mener jeg Internet Explorer), har jeg samlet et par guldkorn herunder:
  1. "One of the most basic laws in the universe is the Second Law of Thermodynamics. This states that as time goes by, entropy in an environment will increase. Evolution argues differently against a law that is accepted EVERYWHERE BY EVERYONE. Evolution says that we started out simple, and over time became more complex. That just isn't possible: UNLESS there is a giant outside source of energy supplying the Earth with huge amounts of energy. If there were such a source, scientists would certainly know about it."
  2. "I appreciate your recommendation, and it is intriguing, but as a pro-lifer, I cannot support an organization that is opposed to the death penalty."
  3. "What does a functioning brain have to do with the Bible?"
  4. "LOL, I think that I am the one that is missing something. Because I fail to see how "glyphosate" resistant weeds is an arguement FOR evolution. I do not even know what glyphosate is so how can that be evidence for anything. Maybe for you it is evidence, for me it is just a word that I do not know the meaning of."
  5. "Of course it doesn't make sense! I am talking about faith in God, not sense."
Ah ja. Og jeg har kun læst top 50 indtil videre. Det er sgu godt at vi er moderate kristne herovre. ps. "I often debate with evolutionists because I believe that they are narrow mindedly and dogmatically accepting evolution without questioning it. I don't really care how God did what He did. I know He did it." Hvordan fanden argumenterer man mod sådan noget rod?

søndag den 19. november 2006

Og julen varer lige til påske

Årets Tjæreborg-julefrokost er nu vel overstået. Så vidt jeg ved uden uacceptable tab. Som sædvanligt starter en julefrokost med en hvis mængde forberedelse. Og jeg må sige, uden min hjælp tror jeg aldrig de var blevet færdig. Ellers også er det omvendt. Kan ikke sige det med sikkerhed, jeg lavede ikke andet end at prøvesmage maden. Sådan så det ud der hvor vi skulle spise. Den hvide "dug" blev senere dækket af fade med mad. Baren blev fyldt op med alt hvad der hører sig til (hvilket vil sige øl og snaps). Efter at alle gæsterne var ankommet kunne vi begynde at spise og drikke. Eller, vi kunne fortsætte med det, gæsterne kunne begynde. Eller de kunne begynde med at spise, tror sgu de fleste havde fået en øl før de kom. Undtagen dem der kørte bil. Hmm. Her er i hvert fald et billede af Chris hvor han lige har spist en "fiskefilet" der i virkeligheden var en paneret karklud. Efter nogle timer med mad og snaps var folk mere eller mindre stive. De fleste var nok mere stive, men jeg kan sgu ikke huske det. Snaps er godt. Til sidst var vi nogle der måtte ofre os og rydde op. Og som den flinke person jeg er meldte jeg mig frivilligt til denne tjeneste. Her ses Mads i aktion med at sætte møblerne på plads. Der findes også en lille video med Mortens tale fra i år. Billedet er ikke fantastisk, men lyden er helt fin (videoen er i 3gp format, så den kan ses på enten en mobil eller i quicktime player). Videoen findes her.

torsdag den 16. november 2006

Oh happy day

Så fik Allan svar fra Motorola. De kunne sgu godt bruge hans evner, så fra næste år er han ansat som ingeniør ved Motorola i Nørresundby. En perfekt afslutning på 3½ års ingeniørstudier på IHA. Et stort tillykke herfra :) Som det kan ses på billedet har han også arbejdet hårdt på at nå målet i dette semester (det er Allan til højre med en bakke fuld af shots).

mandag den 13. november 2006

It's a beautiful day..

Var en tur i Dyrehaven i dag. Fint efterårsvejr, med kulde og blæst, så der var vi heldige. Dog var der en masse irriterende mennesker der ikke kunne læse. Men sådan er det jo. You win some, you lose some. Først mødte vi nogle dådyrbørn og/eller -kvinder. De stod/lå i et par grupper rundt omkring. Her er et billede af en af de mindre grupper. Her ligger så en af de store hanner. Der stod på op til flere tydelige skilte udenfor at man skulle undgå at gå hen til dem i oktober/november. Men alligevel sendte folk deres børn helt hen til dem for at give dem æbler. Smart når hannen er i brunst og gerne vil smadre ting med sit gevir. Desværre skete der ingen ulykker. Dyrehaven kunne også præsentere en gruppe ænder der svømmede i en lille sø. Hannen her havde taget det fine tøj på i dagens anledning. Sidste stop på turen var ved en anden gruppe sjove dyr. Vildsvin. Umiddelbart efter vi var ankommet til deres indhegning skulle hele flokken på en løbetur, men vi nåede da at få billeder af to store hanner der var lidt uvenner.

torsdag den 2. november 2006

Fucitol Arsole, stop the Spamol.

Og meget andet. Kemi er sgu sjovt, specielt hvis man læser på denne side, hvor en skipper ved navn Paul May har samlet en lang liste over molekyler med mærkelige navne. Husk der er tre sider i alt og siderne er på engelsk.

onsdag den 1. november 2006

Det danske vejr er gajol vejr..


Det er fandeme for tidligt. Ikke nok med at der er julepynt, julereklamer og julesmåkager over det hele, nu begynder det sgu også at sne. Hvem har bestilt det?