Viser opslag med etiketten android. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten android. Vis alle opslag

onsdag den 14. april 2010

Ny Android telefon

Så kom den endelig, min nye mobil.

Efter at HTC i efteråret (2009) udkom med deres HD2, som på alle måder gav Android telefonerne baghjul (HD2 er en Windows Mobile), har jeg gået og ventet spændt på at HTC skulle komme ud med deres tilsvarende Android telefon.

Google udkom med deres Nexus One her i foråret, men jeg er ikke imponeret. Den er lavet af HTC men mangler alle de fede features som HTC putter i deres egne Android telefoner.

HTC lancerede så to nye telefoner (HTC Legend og HTC Desire) med det nyeste hardware. Desire er lidt større end Legend og sidstnævnte er ment som en opgradering af HTC Hero.
Legend er en superfed telefon, der er lavet af ét stykke børstet aluminium. Den ser fantastisk ud.
Men Desire havde lige den tand bedre hardware specifikationer, til at nørden i mig ikke kunne sige nej.

Og i dag ankom den så med posten (ret hurtigt eftersom jeg i går fik en mail fra 3 om at det ville tage op til 3 dage at levere den).


Den har en kæmpeskærm (3.7 tommer), en lynhurtig processor (1 GHz) og alle tænkelige features man skulle have brug for. Faktisk er Legend og Desire også de to første Android telefoner der kan se 3 MobilTV, hvilket er utroligt lækkert når de nu har så store skærme. Billedkvaliteten er overraskende høj.

Alt i alt en fantastisk telefon :)

torsdag den 2. juli 2009

Android er en dejlig mobilplatform

Som jeg skrev her den anden dag, har jeg fået en ny mobil med Googles Android-operativsystem på. En af de bedste ting ved det system er, at det er fuldstændigt åbent så "almindelige" folk kan rette, tilføje og ændre i det. Det er rart nok for de mere avancerede brugere, men en gang i mellem også for os almindelige brugere. F.eks. har HTC annonceret deres næste Android telefon (HTC Hero), der kommer med en hel ny specialudviklet brugergrænseflade. Den er pænere, mere intuitiv, har mangle flere funktioner og muligheder, kan gøres mere personlig osv. De kalder den HTC Sense og det er virkeligt lækkert. Bl.a. med ting som integration med Facebook, der giver automatisk opdatering af billedkontakter, internetbogmærker der er et lille billede af hvordan siden ser ud nu og at man nu har dobbelt så mange skærme i starten hvor man kan placere widgets. Nice. Det er selvfølgelig lidt surt for dem der har købt en HTC Magic, hvis det havde været alle andre systemer end Android. For mned Android er der folk der lige hurtigt fixer en udgave af Hero-systemet så det kan køre på en Magic og vupti, så kan man lægge det andet system ind. Og få lavet sin Magic om til en Hero :) Så nu har min Magic alle de smarte ting fra HTCs næste telefon, plus at det selvfølgeligt er muligt at opdatere efterhånden som nyere udgaver kommer ud. Det gad jeg godt se på en iphone, Nokia, SE eller anden telefon ;) En anden cool ting er, at det nu er nemt at gøre betalingsapplikationer muligt, så man ikke længere skal "nøjes" med de mange hundrede gratisprogrammer der findes, men derimod kan købe mange hundrede flere og betale gennem Google Checkout. Det er sgu rart :) (Grunden til at det er nødvendigt selv at gøre det muligt, er at betalingsapplikationer kun er tilgængelige i USA/UK som standard.)

fredag den 26. juni 2009

Der er magi i luften

Så fik jeg sgu en ny telefon igen, denne gang en HTC Magic (en Google Android-telefon). Damn den er nice. Rimelig iphone-inspireret, men i modsætning til iphonen er den her faktisk lækker, smart og brugbar som telefon ;) Telefonen kan ses her og som det kan ses er det en touch-telefon helt uden tastatur. Der er allerede utroligt mange gratis applikationer og widgets i Android Market (Androids udgave af Apple Store) og så snart betalte applikationer kommer til Danmark, kommer der mange flere. Der er næsten ikke det den telefon ikke kan, der er GPS, kompas, varmefølsom skærm (den samme slags "trykfølsomhed" som Apple bruger), accelerometer og alt muligt andet gejl. Der er endda en der har lavet et program så telefonen kan bruges som en metaldetektor :o Har kun haft den i et par timer, men den er godt nok lækker. Og med fri surf fra 3 er der ingen begrænsninger på dens brug af internettet (der er en del internettrafik, specielt mht synkronisering af alle Google-tingene[mail, kalender osv], men også med forskellige widgets). Den kan klart anbefales, eller man kan vente til den næste udgave kommer (enten fra HTC eller Samsung), der er lidt bedre endnu. Og så videre. Men heldigvis ikke en stagnerende fastlåsthed som med iphone, hvor der kun er én telefon at vælge i mellem :D