fredag den 13. juli 2007

Cypern del 2

Sidste indlæg omkring vores ferie til Cypern.

Som en del er bekendt med, er jeg jo ikke verdens mest habile svømmer. Men jeg er blevet bedre (og har gået til svømning om aftenen :o ) så i år kunne vi få mere ud af poolen/havet end sidste år.
Da vi så fik muligheden for at komme ud og dykke i havet for 25£, var vi jo næsten nødt til at tage imod tilbuddet :)
(Billederne herunder er taget med et engangs undervandskamera, så kvaliteten er ikke i top)

Vi kørte med en flink australier (tror jeg han var) ud til deres dykkercenter, der så tilpas professionelt ud. Der fik vi lidt undervisning i hvordan man betjener udstyret samt omkring håndtegn og sådan (Ø!).
Herefter tog vi udstyr på og gik ud i en lille bugt, hvor vi skulle vænne os til at have udstyret på og trække vejret under vandet.


Efter at have vænt sig til det, dykkede vi ned og ud. Det var en fantastisk oplevelse.
Aldrig har man været mere fri. Kunne svømme op, ned, bagud, fremad alt efter hvad man ville. Der var luft nok, og man kunne se langt.


Det er svært at beskrive, men det var sgu en dejlig følelse at være under vandet på denne måde. Det var lidt som at være i et kæmpestort rum, hvor gulvet var af sand og taget var vandoverfladen. Vandet mærkede man kun når man så boblerne.


Vi så også en lille blæksprutte dernede :)


Her er vi så lige kommet op af vandet efter ca. 40 minutters svømning :)


Generelt kan dette kun anbefales (og at tage et dykkercertifikat, som er næste skridt), da det simpelthen var fantastisk.


Og så en lille kuriositet ved Cypern.
Som folk jo nok er klar over, er Cypern delt i to.
Den sydlige del er den græsk-cypriotiske del, der i daglig tale kaldes Cypern og som er med i EU.
Den nordlige del er den tyrkisk-cypriotiske del.

Cypern var ét land indtil 1974 hvor Tyrkerne, efter en længere periode med ballade mellem de to grupper på Cypern, valgte at rykke ind med militæret og sikre en del af landet til sin egen etniske del af befolkningen.
Hele den historie gider jeg ikke gennemgå her, den er heller ikke synderligt relevant (eller spændende :D ), men kort fortalt fulgte Tyrkerne bare den aftale der blev lavet med England og Grækenland efter Cyperns uafhængighed (i 1960). Dog skal det lige nævnes at aftalen aldrig gav Tyrkiet lov til at tage en del af Cypern som en ny Tyrkisk delstat.
Men umiddelbart er det forfærdeligt og ganske urimeligt at de indtager et andet land, specielt fordi nord-Cypern nu officielt er en del af Tyrkiet (selvom ingen lande har accepteret det).

Fra kort tid siden blev grænsen mellem nord og syd åbnet, så man nu kan komme op og se hvordan Cypern så ud i 1974 (tror ikke tyrkerne har renoveret noget siden der). Og det var sgu ret skræmmende. De har simpelthen omdøbt alt til tyrkiske navne og stjålet kirker/katedraler osv.

Men specielt i den gamle hotelby Famagusta. Her smed tyrkerne alle græsk-cyprioter ud af byen (de fik en time til at pakke og bor stadig i flygtningelejre i syd-Cypern). Hele den græsk-cypriotiske del af byen har så stået tom og indhegnet siden da. En hel kilometer strandby med hoteller, butikker, beboelse, veje osv. har nu ligget i over 30 år og rådnet op.
Nogle steder så det ud præcist som i Full Metal Jacket, der hvor de rykker ind i byen mod hende snigskytten.
Men det er ikke tilladt at tage billeder, da det er militærtområde.

Det er sgu skræmmende at se, at et land der gerne vil ind i EU, stadig ikke har kunnet finde en rigtig løsning på dette problem. Et problem de forsøgte at løse med militær, men som fejlede præcist som alle andre militære løsninger.

Ingen kommentarer: