Kong vinter har lige valg at smide endnu en snestorm oven i det sne vi havde i forvejen :)
tirsdag den 22. december 2009
Walking in a winter wonderland
Tror sgu ikke vi kommer af med sneen lige med det samme.
Kong vinter har lige valg at smide endnu en snestorm oven i det sne vi havde i forvejen :)
Kong vinter har lige valg at smide endnu en snestorm oven i det sne vi havde i forvejen :)
skrevet af
barmonger
1 kommentar(er)
søndag den 27. september 2009
Fantastisk lækkert mad
Som nævnt tidligere spiste vi på restaurant Frank's i Frederikshavn.
Restauranten, med temaet 'Hvor himmel og hav mødes', er placeret på 9.sal i Frederikshavns nye vartegn, Kattegat Siloen. De laver med ingredienser fra lokalområdet, hvilket er utroligt lækkert og nyt (mere om det lidt senere).
Inden jeg begynder kan jeg lige så godt sige, at det er min bedste restaurantoplevelse nogensinde. Selve restauranten var enormt hyggelig, med en flot udsigt og en rolig stemning. Personalet var venlige og imødekommende.
Maden
Inden vi bestilte fik vi lidt hjemmelavede snacks, samt en kande med isvand (her betaler man ikke for at drikke vand til maden). Snacksene bestod af kalvebacon stykker, hjemmelavet flæskesvær, havreflager (eller en anden kornsort, kan ikke helt huske det), hummermarinerede hasselnødder og ramsløgsolie. Det var simpelthen suverænt og en god måde at komme i gang på.
Efter at have bestilt mad og spist vores snacks, fik vi en lille for-forret (det har sikkert et fint navn) bestående af jomfruhummerhale med karse og karsecreme. Hvilket var enormt lækkert.
Herefter kom den forret vi havde bestilt.
Katrine fik: Stegt jomfruhummer m. karotter, krondild, havtorn og hummercreme
Nicolaj fik: Råmarineret kalveinderlår m. karsecreme, rødbede, rugbrød og peberrod
Nam nam siger jeg bare. Det var ubeskriveligt lækkert, retterne var utroligt pænt anrettet, overskuelige og velsmagende.
Så fik vi hovedret.
Katrine fik: Oksefilet fra Himmerland m. svampe, løg, estragoncreme, hyldebærkapers og brunet smør
Nicolaj fik: Rugmelstegt Frederikshavner (rødspætte) m. tyttebær, citron, smørsauce og kogte kartofler (hovedretten var faktisk den "mindst gode" ret vi fik, den lå desværre lidt på det jævne, men vi havde stadigvæk ikke fået armene ned fra den forrige ret).
Og til dessert:
Katrine: Friske brombær m. karamelcreme, hyldeblomstgranité, kys og sprødt
Nicolaj: Flydende chokoladekage m. havtorngranité, lakridscreme og karamelliserede havregryn
Hold da op det var lækkert, jeg var helt færdig bagefter. Chokoladekagen var rent faktisk flydende, lakridscremen var dejlig og granitéen var utrolig frisk (havtorn er en busk/plante, der vokser langs havet, har lange torne og små velsmagende orange bær [det er de orange bær man bruger til maden]). Nam nam.
Oplevelsen
En absolut fantastisk tur på restaurant, der klart kan anbefales til alle (link til deres hjemmeside). Katrine har også beskrevet menuen på hendes blog.
Og så er det den restaurant, der er nemmest at finde, uanset hvorfra i Danmark man er. Man finder motorvej E45-nord og kører nordpå indtil vejen slutter (ikke bare motorvejen, men indtil vejen rent fysisk slutter i et kryds dybt inde i Frederikshavn). Herfra kan man se Kattegat Siloen på sin højre hånd, ca. 500 meter fra krydset (på vores GPS var der kun en instruks da vi kørte på E45, nemlig 'kør 180 km ligeud').
Restauranten, med temaet 'Hvor himmel og hav mødes', er placeret på 9.sal i Frederikshavns nye vartegn, Kattegat Siloen. De laver med ingredienser fra lokalområdet, hvilket er utroligt lækkert og nyt (mere om det lidt senere).
Inden jeg begynder kan jeg lige så godt sige, at det er min bedste restaurantoplevelse nogensinde. Selve restauranten var enormt hyggelig, med en flot udsigt og en rolig stemning. Personalet var venlige og imødekommende.
Maden
Inden vi bestilte fik vi lidt hjemmelavede snacks, samt en kande med isvand (her betaler man ikke for at drikke vand til maden). Snacksene bestod af kalvebacon stykker, hjemmelavet flæskesvær, havreflager (eller en anden kornsort, kan ikke helt huske det), hummermarinerede hasselnødder og ramsløgsolie. Det var simpelthen suverænt og en god måde at komme i gang på.
Efter at have bestilt mad og spist vores snacks, fik vi en lille for-forret (det har sikkert et fint navn) bestående af jomfruhummerhale med karse og karsecreme. Hvilket var enormt lækkert.
Herefter kom den forret vi havde bestilt.
Katrine fik: Stegt jomfruhummer m. karotter, krondild, havtorn og hummercreme
Nicolaj fik: Råmarineret kalveinderlår m. karsecreme, rødbede, rugbrød og peberrod
Nam nam siger jeg bare. Det var ubeskriveligt lækkert, retterne var utroligt pænt anrettet, overskuelige og velsmagende.
Så fik vi hovedret.
Katrine fik: Oksefilet fra Himmerland m. svampe, løg, estragoncreme, hyldebærkapers og brunet smør
Nicolaj fik: Rugmelstegt Frederikshavner (rødspætte) m. tyttebær, citron, smørsauce og kogte kartofler (hovedretten var faktisk den "mindst gode" ret vi fik, den lå desværre lidt på det jævne, men vi havde stadigvæk ikke fået armene ned fra den forrige ret).
Og til dessert:
Katrine: Friske brombær m. karamelcreme, hyldeblomstgranité, kys og sprødt
Nicolaj: Flydende chokoladekage m. havtorngranité, lakridscreme og karamelliserede havregryn
Hold da op det var lækkert, jeg var helt færdig bagefter. Chokoladekagen var rent faktisk flydende, lakridscremen var dejlig og granitéen var utrolig frisk (havtorn er en busk/plante, der vokser langs havet, har lange torne og små velsmagende orange bær [det er de orange bær man bruger til maden]). Nam nam.
Oplevelsen
En absolut fantastisk tur på restaurant, der klart kan anbefales til alle (link til deres hjemmeside). Katrine har også beskrevet menuen på hendes blog.
Og så er det den restaurant, der er nemmest at finde, uanset hvorfra i Danmark man er. Man finder motorvej E45-nord og kører nordpå indtil vejen slutter (ikke bare motorvejen, men indtil vejen rent fysisk slutter i et kryds dybt inde i Frederikshavn). Herfra kan man se Kattegat Siloen på sin højre hånd, ca. 500 meter fra krydset (på vores GPS var der kun en instruks da vi kørte på E45, nemlig 'kør 180 km ligeud').
skrevet af
barmonger
1 kommentar(er)
Miniferie
Katrine inviterede på en lille miniferie til Nordjylland/Sverige i weekenden. Det var simpelthen en fantastisk tur.
Efter arbejde fredag kørte vi til Frederikshavn hvor vi blev indlogeret på SAS-hotellet, på et lille hyggeligt værelse, og fik en velkomstdrink.
Så slappede vi ellers bare af i et par timer og gik lidt rundt i byen og om aftenen spiste vi på en fin restaurant, der hedder Frank's (mere om den oplevelse i næste indlæg).
Herefter var der overnatning på hotellet.
Næste morgen stod den på morgenbuffet på hotellet og så 5 minutters gang over til Göteborg-færgen. Herefter en lille sejltur (3 timer) til Sverige, eller mere præcist, Göteborg.
Indsejlingen til Göteborg gik igennem den svenske skærgård og ind til den elv som munder ud i byen.
Jeg har aldrig rigtig været i Sverige, og da slet ikke i Göteborg. Så jeg blev noget overrasket over størrelsen af den by (der bor ca. 5-600.000 i byen) og mængden af gågader/butikker/McDonalds'er (det var helt vildt, indenfor en radius af 1 km i midtbyen var der minimum 6 McD'er). Priserne var som herhjemme, dog med 25% valutarabat.
Vi så en gammel fæstning, der lå på toppen af en stor bakke, midt i byen (Skansen Kronan hedder den).
Og så havde de det største indkøbscenter jeg nogensinde har været i (Nordstan). Det var direkte latterligt, men vi blev der heller ikke så længe (faktisk var Nordstan så stort at der var ikke mindre end 3 stk. McD derinde).
Det næste billede viser meget godt, hvor mange ligheder der er mellem Sverige og Danmark (billedet er taget på den ene side af Nordstan).
Generelt var Göteborg en flot by, der lige så godt kunne have været en storby i Danmark, bortset fra det underlige og uforståelige sprog.
Efter 5-6 timer i Sverige tog vi hjemad igen med færgen hvorefter vi kørte tilbage til Århus.
En superhyggelig weekend :)
På Katrines blog er der flere billeder fra turen.
Og lige en lille ting mere; det her er nok det skumleste navn til en bank :|
skrevet af
barmonger
2
kommentar(er)
fredag den 4. september 2009
Kreationisme
(rettelse 11/9-09: jeg har lavet titlen lidt om og rettet lidt i teksten)
Kreationister er dem der mener, at jorden, og hele universet, blev skabt af gud (eller en tilsvarende guddommelig entitet), og at universet ikke opstod som videnskaben mener og alle beviserne ellers indikerer. At den bibelske skabelsesberetning er det eneste svar på universet, jorden og livets opståen (og at jorden kun er ca. 6000 år gammel :| ).
At man kan se bort fra alle former for beviser, erfaringer, fund, målinger osv. og vælge den billige løsning, nemlig at gud har gjort det, kan kun bunde i en ting. Uvidenhed. Ikke den form for uvidenhed vi alle har, som kan løses ved at undersøge og lære, men en form for bevidst uvidenhed.
Et bevidst valg folk træffer, at de ønsker at være uvidende om ting, men stadig udtale sig omkring rigtigheden af dem. Et valg, der gør, at de ser bort fra argumenter og beviser og stædigt står fast på den samme dogmatiske idioti, de har fået efter at have misforstået deres religions hellige bog.
Bah. Jeg bliver sgu bare sur når folk bevidst vælger at tro på den mest umulige løsning fordi de ikke gider forstå.
Og nej, det her er ikke et slag imod religion. Religion og videnskab kan fint fungere sammen. Hvad med om man i stedet gav gud æren for alle de komplekse teorier og regler der ligger til grund for hele vores fysiske verden eller de fund og opdagelser der gøres overalt på jorden og i rummet eller de nye skabelser der konstant foregår i universet.
Nemlig at bruge sin religion til at ære sin gud, fremfor at bruge sin gud til at undgå at forstå hvordan verden hænger sammen.
Nå, men ideen var egentlig bare at jeg ville lægge et link op. Det er til en youtube-side, hvor en mand, der kalder sig ThunderFoot, har lavet en lang serie af videoer, kaldet 'Why do people laugh at creationists?'.
Det er sjove, spændende og lærerige videoer, omkring nogle af alle de mange emner som kreationisterne enten har misforstået eller slet ikke forsøgt at forstå.
Why do people laugh at creationists?
skrevet af
barmonger
3
kommentar(er)
søndag den 12. juli 2009
Så fik vi sgu en ny bil :)
Vi har været rundt og prøve en hel masse forskellige biler i de sidste mange uger (Opel Corsa, Peugeot 107/206+, Fiat Grande Punto, Toyota Aygo/Yaris, Honda Civic, Mazda 2 og Ford Fiesta) og vi har været i tvivl om hvilken en vi skulle vælge.
Dog har vi hele tiden haft Fiestaen som højeste prioritet, da den simpelthen bare er dejlig at køre i og pæn at se på (Honda Civicen var godt nok en fantastisk bil i en klasse for sig selv, men den var også prismæssigt i en anden klasse end de andre biler). De fleste andre var nogenlunde ens og vi havde svært ved at vælge.
Men efter at have fået en heftig rabat på en ny Ford Fiesta, mente vi ikke at vi kunne trække valget længere (hvilket også var heldigt da det netop var Fiestaen vi helst ville have :)).
Så det blev til en sølvgrå Ford Fiesta, som vi forhåbentlig kan hente på torsdag :)
Der ligger billeder af den her (på Katrines blog).
skrevet af
barmonger
3
kommentar(er)
torsdag den 2. juli 2009
Android er en dejlig mobilplatform
Som jeg skrev her den anden dag, har jeg fået en ny mobil med Googles Android-operativsystem på.
En af de bedste ting ved det system er, at det er fuldstændigt åbent så "almindelige" folk kan rette, tilføje og ændre i det. Det er rart nok for de mere avancerede brugere, men en gang i mellem også for os almindelige brugere.
F.eks. har HTC annonceret deres næste Android telefon (HTC Hero), der kommer med en hel ny specialudviklet brugergrænseflade. Den er pænere, mere intuitiv, har mangle flere funktioner og muligheder, kan gøres mere personlig osv. De kalder den HTC Sense og det er virkeligt lækkert. Bl.a. med ting som integration med Facebook, der giver automatisk opdatering af billedkontakter, internetbogmærker der er et lille billede af hvordan siden ser ud nu og at man nu har dobbelt så mange skærme i starten hvor man kan placere widgets. Nice.
Det er selvfølgelig lidt surt for dem der har købt en HTC Magic, hvis det havde været alle andre systemer end Android.
For mned Android er der folk der lige hurtigt fixer en udgave af Hero-systemet så det kan køre på en Magic og vupti, så kan man lægge det andet system ind.
Og få lavet sin Magic om til en Hero :)
Så nu har min Magic alle de smarte ting fra HTCs næste telefon, plus at det selvfølgeligt er muligt at opdatere efterhånden som nyere udgaver kommer ud.
Det gad jeg godt se på en iphone, Nokia, SE eller anden telefon ;)
En anden cool ting er, at det nu er nemt at gøre betalingsapplikationer muligt, så man ikke længere skal "nøjes" med de mange hundrede gratisprogrammer der findes, men derimod kan købe mange hundrede flere og betale gennem Google Checkout. Det er sgu rart :)
(Grunden til at det er nødvendigt selv at gøre det muligt, er at betalingsapplikationer kun er tilgængelige i USA/UK som standard.)
skrevet af
barmonger
2
kommentar(er)
tirsdag den 30. juni 2009
Øjne er ikke hvad de har været
Jeg skrev lidt om optiske illusioner den anden dag men nu har jeg lige set noget der var meget overraskende (og utroligt fascinerende).
De fleste har sikkert prøvet de der illusioner hvor man "leger" med øjets blinde punkt og får et eller andet til at forsvinde.
Det her trick er dog lidt anderledes og lidt mere overraskende. Det virker bedst i fuld skærm og indslaget er på engelsk.
skrevet af
barmonger
0
kommentar(er)
fredag den 26. juni 2009
Der er magi i luften
Så fik jeg sgu en ny telefon igen, denne gang en HTC Magic (en Google Android-telefon).
Damn den er nice. Rimelig iphone-inspireret, men i modsætning til iphonen er den her faktisk lækker, smart og brugbar som telefon ;)
Telefonen kan ses her og som det kan ses er det en touch-telefon helt uden tastatur. Der er allerede utroligt mange gratis applikationer og widgets i Android Market (Androids udgave af Apple Store) og så snart betalte applikationer kommer til Danmark, kommer der mange flere.
Der er næsten ikke det den telefon ikke kan, der er GPS, kompas, varmefølsom skærm (den samme slags "trykfølsomhed" som Apple bruger), accelerometer og alt muligt andet gejl.
Der er endda en der har lavet et program så telefonen kan bruges som en metaldetektor :o
Har kun haft den i et par timer, men den er godt nok lækker. Og med fri surf fra 3 er der ingen begrænsninger på dens brug af internettet (der er en del internettrafik, specielt mht synkronisering af alle Google-tingene[mail, kalender osv], men også med forskellige widgets).
Den kan klart anbefales, eller man kan vente til den næste udgave kommer (enten fra HTC eller Samsung), der er lidt bedre endnu. Og så videre. Men heldigvis ikke en stagnerende fastlåsthed som med iphone, hvor der kun er én telefon at vælge i mellem :D
skrevet af
barmonger
1 kommentar(er)
torsdag den 25. juni 2009
Optisk illusion (og links)
Jeg har set rigtig mange gode optiske illusioner gennem tiden (her er nogle stykker, her er en enkelt og her er endnu flere), men den hidtil bedste illusion så jeg i dag og den kan ses ved at følge dette link.
(tilføjelse: her er lidt flere optiske illusioner)
Det er utroligt imponerende hvor forkert vores øjne og specielt hjerne kan opfatte verden. Man tror det næsten ikke.
(Jeg har faktisk lige set at illusionen også optræder på et af de første links.
Men så giver det mig samtidig en mulighed for at linke til en anden spændende blog, der er skrevet af en Phil Plait, der er en kendt person indenfor astronomien.
Hans blog indeholder en masse spændende og imponerende billeder af eller fra verdensrummet, samt beskrivelser og informationer om andre spændende mere jordlige videnskabelige emner.
Bloggen kan findes der -> Bad Astronomy.
Han har samtidig en anden hjemmeside jeg lige vil nævne, hvor han rydder op i alle de myter, fejltagelser og misforståelser, der er omkring astronomien. En meget spændende side der findes her)
skrevet af
barmonger
0
kommentar(er)
søndag den 21. juni 2009
Et link til skeptikerne derude
Til alle dem, der ikke tror på hvad som helst (specielt af hvad der ses på nettet), er der Captain Disillusion.
Beskrivelsen af hans youtube-kanal er:
In a world where the content of digital images and videos can no longer be taken at face value, an unlikely hero fights for the acceptance of truth.
Captain Disillusion guides children of all ages through the maze of visual fakery to the open spaces of reality and peace of mind.
Og det er lige præcis det der sker. Der vises, gennem kendte eksempler, hvordan billed- og videomanipulation er blevet mere normalt og accepteret på nettet, samt hvordan nogle af videoerne er blevet lavet.
Et godt link til alle os skeptikere.
skrevet af
barmonger
1 kommentar(er)
lørdag den 20. juni 2009
Katrine har fået en blog
Så er Katrine også vendt tilbage til blogger.com.
Hendes blog indeholder en hel masse billeder fra alle de ting hun (og vi) nu går og laver.
Bloggen kan ses her (http://kaddeblog.blogspot.com).
skrevet af
barmonger
0
kommentar(er)
tirsdag den 9. juni 2009
Sidste undervisningssemester afsluttet
Så er endnu et semester godt overstået.
Denne gang gik det med Trådløse Netværk og Teknisk Projektledelse. Det var to meget forskellige fag, hvor det første var utroligt spændende og det sidste var utroligt, ja, trist nærmest.
TN handlede om de signalmoduleringsteknikker der ligger til grund for de forskellige former for trådløse netværk vi benytter os af. Et rigtigt ingeniørfag, men en masse teknisk stof.
TPL handlede om hvordan man leder projekter, hvordan man får gennemfør ændringer og hvordan man bedst sikrer en høj kvalitet i de produkter man udvikler. Desværre bar undervisningen alt for meget præg af, at underviserne gerne ville fortælle om dem selv (specielt den ene af dem). Det betød at vi i en 2½ timers undervisningssceance fik mindst 1 times anekdoter, hvilket ikke var specielt motiverende.
Men nu er det da overstået :)
Så mangler der kun specialeforberedelse (efter sommerferien) og specialet (ind til videre skal det være færdigt til sommeren 2010).
skrevet af
barmonger
1 kommentar(er)
fredag den 8. maj 2009
Ostehaps og film
Jeg kan godt lide ostehaps. De der små firkantede Lillebror ostehaps (jeg ved ikke om man kan få de rigtige runde mere), de smager sgu helt fint. Specielt på noget hvidt brød, f.eks. et flutes eller lignende.
Der var så en dag hvor jeg spiste en 2-3-4 stykker direkte fra pakken og Katrine spurgte om det ikke blev ulækkert. Der kom jeg så til at sige at jeg da nemt kunne spise en hel pakke Ostehaps (med 18 styk).
Det blev så i går at jeg skulle bevise det.
Så her står jeg foran 18 stk. Ostehaps der allesammen skal spises uden hjælp (brød eller lignende).
Jeg vil ikke anbefale noget at gøre dette, selvom det faktisk ikke var så svært.
De sidste 5-6 stykker var ret klamme at få ned, men jeg havde det sgu helt fint bagefter. Min mave ville dog gerne have en Ostehaps-pause.
Så her er der 18 tomme pakker Ostehaps.
Men det var faktisk ikke det jeg ville sige. Som man kan se i titlen, står der noget om en film.
Vi var nemlig inde at se Knowing i går (den med Nicolas Cage) i biografen.
Og det var godt nok en skuffelse. Lyden var rigtig dårlig og alt for høj, plottet var tyndt og usammenhængende og mængden af fejl og huller var alt for stort.
Effekterne var meget fede, de var rigtigt godt lavet, men filmen var simpelthen så tynd og plottet så ringe at det også smittede af på opfattelsen af de visuelle effekter.
De skulle have brugt de penge på at forbedre plottet i stedet for.
Jeg vil ikke anbefale nogen at se den i biografen, faktisk vil jeg gå så langt som at sige at min mave havde det bedre efter at have konsumeret 18 Ostehaps end den havde efter at Knowing var forbi.
skrevet af
barmonger
0
kommentar(er)
onsdag den 14. januar 2009
Endnu et semester overstået
Så gik der endnu et semester af civilingeniøroverbygningen. Nu mangler der kun forårssemestret (med 2 fag) og derefter specialet.
Dette semester gik med Kontraktbaseret Programmering 1 og Advanced Topics in Software Architecture.
Første fag var ret spændende, men måske knap så brugbart. Det andet fag var lige omvendt.
Alt i alt et ganske trivielt efterårssemester rent uddannelsesmæssigt. Men jeg bestod da begge fag og kan roligt gå videre.
Næste semester bliver det (forhåbentlig) Trådløse Netværk og Teknisk Projektledelse.
skrevet af
barmonger
0
kommentar(er)
Abonner på:
Opslag (Atom)