torsdag den 2. juli 2009

Android er en dejlig mobilplatform

Som jeg skrev her den anden dag, har jeg fået en ny mobil med Googles Android-operativsystem på. En af de bedste ting ved det system er, at det er fuldstændigt åbent så "almindelige" folk kan rette, tilføje og ændre i det. Det er rart nok for de mere avancerede brugere, men en gang i mellem også for os almindelige brugere. F.eks. har HTC annonceret deres næste Android telefon (HTC Hero), der kommer med en hel ny specialudviklet brugergrænseflade. Den er pænere, mere intuitiv, har mangle flere funktioner og muligheder, kan gøres mere personlig osv. De kalder den HTC Sense og det er virkeligt lækkert. Bl.a. med ting som integration med Facebook, der giver automatisk opdatering af billedkontakter, internetbogmærker der er et lille billede af hvordan siden ser ud nu og at man nu har dobbelt så mange skærme i starten hvor man kan placere widgets. Nice. Det er selvfølgelig lidt surt for dem der har købt en HTC Magic, hvis det havde været alle andre systemer end Android. For mned Android er der folk der lige hurtigt fixer en udgave af Hero-systemet så det kan køre på en Magic og vupti, så kan man lægge det andet system ind. Og få lavet sin Magic om til en Hero :) Så nu har min Magic alle de smarte ting fra HTCs næste telefon, plus at det selvfølgeligt er muligt at opdatere efterhånden som nyere udgaver kommer ud. Det gad jeg godt se på en iphone, Nokia, SE eller anden telefon ;) En anden cool ting er, at det nu er nemt at gøre betalingsapplikationer muligt, så man ikke længere skal "nøjes" med de mange hundrede gratisprogrammer der findes, men derimod kan købe mange hundrede flere og betale gennem Google Checkout. Det er sgu rart :) (Grunden til at det er nødvendigt selv at gøre det muligt, er at betalingsapplikationer kun er tilgængelige i USA/UK som standard.)

2 kommentarer:

Claus sagde ...

Er den stadig lige god?
Jeg overvejer kraftigt at købe en. Det bliver nok den eller iphonen.

barmonger sagde ...

Hov, har slet ikke set din kommentar :)

Men ja, det er en fantastisk telefon. Jeg ville nok købe en Hero hvis jeg skulle ud at investere i en telefon nu. :)