søndag den 27. september 2009

Miniferie

Katrine inviterede på en lille miniferie til Nordjylland/Sverige i weekenden. Det var simpelthen en fantastisk tur. Efter arbejde fredag kørte vi til Frederikshavn hvor vi blev indlogeret på SAS-hotellet, på et lille hyggeligt værelse, og fik en velkomstdrink. Så slappede vi ellers bare af i et par timer og gik lidt rundt i byen og om aftenen spiste vi på en fin restaurant, der hedder Frank's (mere om den oplevelse i næste indlæg). Herefter var der overnatning på hotellet. Næste morgen stod den på morgenbuffet på hotellet og så 5 minutters gang over til Göteborg-færgen. Herefter en lille sejltur (3 timer) til Sverige, eller mere præcist, Göteborg. Indsejlingen til Göteborg gik igennem den svenske skærgård og ind til den elv som munder ud i byen. Jeg har aldrig rigtig været i Sverige, og da slet ikke i Göteborg. Så jeg blev noget overrasket over størrelsen af den by (der bor ca. 5-600.000 i byen) og mængden af gågader/butikker/McDonalds'er (det var helt vildt, indenfor en radius af 1 km i midtbyen var der minimum 6 McD'er). Priserne var som herhjemme, dog med 25% valutarabat. Vi så en gammel fæstning, der lå på toppen af en stor bakke, midt i byen (Skansen Kronan hedder den). Og så havde de det største indkøbscenter jeg nogensinde har været i (Nordstan). Det var direkte latterligt, men vi blev der heller ikke så længe (faktisk var Nordstan så stort at der var ikke mindre end 3 stk. McD derinde). Det næste billede viser meget godt, hvor mange ligheder der er mellem Sverige og Danmark (billedet er taget på den ene side af Nordstan). Generelt var Göteborg en flot by, der lige så godt kunne have været en storby i Danmark, bortset fra det underlige og uforståelige sprog. Efter 5-6 timer i Sverige tog vi hjemad igen med færgen hvorefter vi kørte tilbage til Århus. En superhyggelig weekend :) På Katrines blog er der flere billeder fra turen. Og lige en lille ting mere; det her er nok det skumleste navn til en bank :|

Ingen kommentarer: