fredag den 22. februar 2008

ET phone home

Word, så fik man sgu en ny mobil. Ikke bare en lille gnalling af en mobil som du render rundt med, men en rigtig mobil med et utal af funktioner.
Nemlig en Nokia N95 8gb (klik for større billede).



Jeg ved godt at jeg i lang tid har været modstander af Nokia og en stor Sony Ericsson fan, men manglen på en rigtig smartphone har altså kostet SE en kunde.
Jeg kunne fint have købt SE W960i, der forøvrigt er en seriøs fed walkmantelefon, men generelt syntes jeg at den manglede funktioner. Og de funktioner har N95-2.

Af smarte funktioner kan nævnes:
  • Mulighed for at gå på almindeligt trådløst internet
  • Læsning af Word, Excel og pdf-dokumenter
  • Mini-jack udgang til lyd/billede
  • Overførsel af lyd/video/billeder/spil/m.m. direkte til fjernsyn gennem RCA-kabel
  • GPS
  • 5 megapixel kamera, med blitz og autofokus
  • Stereohøjtalere og -mikrofon
  • N-Gage spil
  • MobilTV
  • 8 gigabyte lagerplads
  • Fantastisk brugervenlig og funktionel kalender og kontaktliste
  • Suveræn mobil internetbrowser
  • 16.7 millioner farver i displayet
  • 2.8" display
  • Skægt nok kan telefonen slides begge veje, med almindeligt tastatur i den ene ende og multimediafunktioner i den anden
Der er meget mere, men det er nogle af de ting der fik mig til at vælge denne fremfor f.eks. w960i. 3000 spir plus lidt i abonnement (i alt løber det op i 3600 kroner for telefonen), så det er sgu fint.

Nok herfra, nu vil jeg ind og lege lidt mere med telefonen :)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

'Af smarte funktioner kan nævnes:
bla bla bla...'

Jeg har en 6510 og det er kram. Selvom den nu er 6 år gammel kan den stadig både ringe og skrive tekstbeskeder. Det på trods af, at den utallige gange har stået model til ting der ville have taget liget af selv den mest robuste telefon. ET GO HOME.