--DENNE POST KAN INDEHOLDE SPOILERS TIL FILMEN CASINO ROYALE--
Var inde og se Casino Royale i aftes. Den helt nye James Bond film, det kan kun være godt.
Eller det viste sig så at det ikke var den eneste mulighed.
Det er helt naturligt at man har nogle forventninger til en James Bond film.
- Han skal være cool, rolig og overlegen, som en rigtig britte
- Skurken skal være ond og gemen og have til mål at ødelægge den verden vi lever i
- Der skal nedlægges en hvis mængde damer hvoraf den ene er skurkens kæreste
- James Bond skal benytte sig af diverse gadgets udviklet af MI6
- James Bond er aldrig bange, han har ingen følelser og ved at han er uovervindelig. Men samtidig han har altid tid til en smart bemærkning og til at samle damer op
Desværre opfyldte filmen kun et af disse punkter og det var endda ikke overbevisende.
Lad mig tage det fra en ende af.
- Han skal være cool, rolig og overlegen, som en rigtig britte.
- Desværre var han ingen af delene i denne film. James Bond opførte sig som en arrogant, møgforkælet, amerikansk teenagefløs det meste af tiden. Hans udseende, opførsel og sprog mindede overhovedet ikke om en britisk efterretningsagent, men derimod mere som en amerikansk CIA agent fra en generisk Hollywood actionfilm.
Det er sgu sørgeligt. Man tager ind for at se en James Bond film og så har de glemt at tage ham med i filmen. Jeg lagde godt mærke til at der var en de andre i filmen kaldte James, han kaldte også sig selv for James og han havde James Bonds arbejde, men jeg så ikke James før efter 2 timer og 41 minutter.
- Skurken skal være ond og gemen og have til mål at ødelægge den verden vi lever i.
- Ond var han ikke. Mads Mikkelsen spillede fint og troværdigt, bare synd at rollen var dårligt skrevet og utroværdig. På intet tidspunkt syntes man at han er ond, på intet tidspunkt kommer han med en eneste trussel og så viser det sig sgu at han ikke engang er en skurk. Han er bankmand og ikke andet.
Den rigtige skurk er ikke engang mand nok til at dræbe Bond, tværtimod tuder han som en kælling i filmens sidste minut. Men han er også kun med i 5 minutter.
- Der skal nedlægges en hvis mængde damer hvoraf den ene er skurkens kæreste.
- Joh, han når da at være sammen med 2. Den ene dør, hvilket er en rigtig Bond ting, den anden dør sgu også, hvilket ikke er Bond's stil. Han prøver ikke engang at få fat i skurkens kæreste. Hvad værre er, opgiver Bond sin agent karriere for den anden kvinde. Det giver jo ingen mening, manden er jo alt for sej (se punkt 1).
- James Bond skal benytte sig af diverse gadgets udviklet af MI6.
- Tror de eneste to ting var en gps/blodtryksmåler under huden og en mini aflyttedims. Begge ting forhandles i Matas...
- James Bond er aldrig bange, han har ingen følelser og ved at han er uovervindelig. Men samtidig han har altid tid til en smart bemærkning og til at samle damer op.
- Bond var bange flere gange i filmen, han græd, var forelsket og alt muligt pjat. Sådan er Bond ikke. Hans bemærkninger var sjove, men mere dumsmarte end kloge, hvilket ellers plejer at være Bond's måde at sige ting på.
Alt i alt var den en god film. Den skulle bare have heddet Agent Jones: Casino Royale og handle om en nyudklækket CIA agent der får en lidt for svær opgave.
--FLERE SPOILERS--
Samtidig giver det nogle problemer at de skruer tiden tilbage. Eller rettere, at de ikke skruer tiden for resten af verden tilbage, kun for Bond.
- Q er ikke med i filmen, selvom han burde være en vigtig del af MI6 på dette tidspunkt.
- Den kolde krig er slut (det giver jo overhovedet ingen mening).
- M er en kvinde. Ja det var M jo så ikke da Bond startede i MI6.
- James Bond starter som '00' agent ca 40 år efter hans første mission som 007.
- Den unge James Bond er en amøbe i forhold til de ældre Bonds.
Hvis den skal have en karakter (og det skal den), må jeg nok give den lavere end jeg havde regnet med.
På en skala fra 1 til 10, får Casino Royale 3.
2 point for at være en ok action film, 2 point for at bære James Bond navnet og 1 minus point for at vanære James Bond navnet
Hvis det her er fremtiden for James Bond film, er jeg færdig med at se dem.
ps. Og til dem der ikke ved det, er det her ikke første gang Sir Ian Fleming's bog Casino Royale er blevet filmatiseret. Jeg ville hellere have set "originalen".
2 kommentarer:
Hvis det her er fremtiden for James Bond film, er jeg færdig med at se dem.
Den er fin med dig. Du så også "Return of the Sith", selvom du havde set "Phantom Menace" og godt vidste, hvad der var i vente. Du går nok også ind og ser den næste JB-film.
Har lige set filmen, og var nødt til at komme tilbage og læse din kritik :-)
Jeg må indrømme at jeg er stort set enig. Jeg vil dog gerne give den lidt mere for at være en ok action film.
Send en kommentar