torsdag den 20. november 2008
Quantum of Failure
Bah!
Vi var inde og se Quantum of Solace (den nye 007 film) her den anden dag. Føj for den siger jeg bare.
Den forrige film i serien (Casino Royale, anmeldelse her) var jeg pænt utilfreds med. Den manglede stort set alle de elementer, der normalt udgør en James Bond film. Men den har dog den undskyldning, at den netop skulle portrættere James Bond i starten af hans karriere, samt at der var nye skuespillere, nye tider osv. Jeg gav dengang 3/10 point til Casino Royale.
Quantum of Failure får 0/10.
Denne gang manglede ALT simpelthen. Ingen James Bond, ingen skurk, ingen seje gadgets, ingen damer, ingen cool britisk attitude, intet plot, ingen historie, ingen slutning, ingen handling.
For fanden jeg var skuffet da vi gik derfra.
Film- og plotmæssigt mindede det mig mere og xXx eller en eller anden dårlig Van Damme film. QoS var bare endnu dårligere.
Actionscenerne var filmet alt for kaotisk, man fik aldrig overblik over hvad der skete, så man kunne nyde filmen. Flere gange skiftede kameravinklen næsten hvert sekund i actionscenerne (og ja, jeg sad og talte fordi filmen var så rådden). Det er sgu for meget til at man gider sidde og glo på det, det er jo tydeligvis bare en måde at skjule deres manglende evner til at lave film og actionscener.
Så hvis du ikke har set den endnu, så lad være. Den kommer nok på TV3/3+ om 5 år, når de er ved deres 10. James Bond-kavalkade. Men så ved man heldigvis bedre og kan stoppe efter Die Another Day. James Bond er alligevel død.
skrevet af
barmonger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar