fredag den 8. maj 2009
Ostehaps og film
Jeg kan godt lide ostehaps. De der små firkantede Lillebror ostehaps (jeg ved ikke om man kan få de rigtige runde mere), de smager sgu helt fint. Specielt på noget hvidt brød, f.eks. et flutes eller lignende.
Der var så en dag hvor jeg spiste en 2-3-4 stykker direkte fra pakken og Katrine spurgte om det ikke blev ulækkert. Der kom jeg så til at sige at jeg da nemt kunne spise en hel pakke Ostehaps (med 18 styk).
Det blev så i går at jeg skulle bevise det.
Så her står jeg foran 18 stk. Ostehaps der allesammen skal spises uden hjælp (brød eller lignende).
Jeg vil ikke anbefale noget at gøre dette, selvom det faktisk ikke var så svært.
De sidste 5-6 stykker var ret klamme at få ned, men jeg havde det sgu helt fint bagefter. Min mave ville dog gerne have en Ostehaps-pause.
Så her er der 18 tomme pakker Ostehaps.
Men det var faktisk ikke det jeg ville sige. Som man kan se i titlen, står der noget om en film.
Vi var nemlig inde at se Knowing i går (den med Nicolas Cage) i biografen.
Og det var godt nok en skuffelse. Lyden var rigtig dårlig og alt for høj, plottet var tyndt og usammenhængende og mængden af fejl og huller var alt for stort.
Effekterne var meget fede, de var rigtigt godt lavet, men filmen var simpelthen så tynd og plottet så ringe at det også smittede af på opfattelsen af de visuelle effekter.
De skulle have brugt de penge på at forbedre plottet i stedet for.
Jeg vil ikke anbefale nogen at se den i biografen, faktisk vil jeg gå så langt som at sige at min mave havde det bedre efter at have konsumeret 18 Ostehaps end den havde efter at Knowing var forbi.
skrevet af
barmonger
0
kommentar(er)
Abonner på:
Opslag (Atom)